Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kollegaen
Kontakt
Bornholm
Danmark
Europa
England. Den Flyvende Hollænder
Frankrig
Cléo de Mérode
En smuttur til Paris
Jules Verne og Felix Nadar
Notre Dame de Paris, den fantastiske vestfacade
Paris. La Rue de Rivoli
Italien
Rusland. Samara via Alexanderbroen over Volgafloden
Schweitz. Bjergbane til Mont Righi
Skandinavien
Tyskland. I Kappel ved Slien
Grækenland, Akropolis
Nordamerika
Sydamerika
Afrika
Asien
Australien Oceanien



André Disderi, fransk fotograf - tjente formuer men døde som en fattig mand
 


“Petipa” alias balletdanserinden Mariia Surovshchikova-Petipa, 1836-1882, som var solodanserinde ved den kejserlige ballet i St. Petersburg i anden del af 1800tallet. Hun var gift med koreografen Marius Pepita.

Fotografen er selveste den berømte franske fotograf André-Adolphe-Eugene Disderi fra Boulevard des Italiens i Paris. Han fotograferede Napoleon III i 1859 og altså den yndige danserinde tre år senere, i 1862.
Visitkortfotografiet blev ”opfundet” i Frankrig. Allerede i begyndelsen af 1850erne, da fotografiske aftryk på albuminpapir blev kendt, var der forskellige, der fik den ide at benytte små billeder til legitimation etc. Historien bag det lille billede er blevet en international fotoanekdote: Visitkortfotografiets store gennemslag kom nemlig i følge fortællingerne, da den parisiske fotograf André Disderi, 1819-1890, der i 1854 havde fået patent på et kamera til små billedformater, tilfældigvis i 1859 fik besøg af Napoleon III som pludselig fandt ud af, at han ville fotograferes, inden han skulle drage i krig mod Italien. Han blev fotograferet i visitkortformat, fotografen fik lov til at distribuere majestætens billede - og fotografens lykke var gjort! Alle i Paris ville fotograferes i den samme stol som Napoleon III. Disderi fik en forrygende forretning - og visitkortdillen var skudt i gang. Overalt i den vestlige verden.

I de første år var optagelse i helfigur et must. Herrerne i nydeligt jakkesæt, evt. med frakken over armen, men hatten på et bord eller ligesom stok eller paraply i hånden. For damernes vedkommende med den fornemme kjole arrangeret, så alle kunne beundre den elegante kvinde. Begge var parate til at gå på visit.
 
Disderi tjente formuer på sin fotografering. Men ”Easy Come Easy Go” - han brugte alle sine penge på venner, ejendomme, hestevæddeløb og andre fornøjelser. Da Napoleon III blev slået og taget til fange i den tysk-franske krig i 1870 - og efterfølgende afsat - var det også slut for Disderi. Han endte vist som strandfotograf i Monaco og døde på et fattighospital i Paris i 1889.
(Kilde Objektiv 60, 1993, wikipedia)

AVK Sidst opdateret d.14. januar 2012

   

WEB123 Content Management System ©