Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kollegaen
Kontakt
Bornholm
Danmark
Danske skibe
Grønland
København
Sjælland
Lolland-Falster
Jylland
Der er dejligt ude på landet
Esbjerg Havneterræn
Flinthøj i Tved på Mols
Personalia
Kirker
Højskoler
Håndværk og industri
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Afrika
Asien
Australien Oceanien



Rækker Mølle ved Skjern – og fotografen Lauritz Lind fra Ringkøbing
 


Dette må være indbegrebet af ”billedet” fra klunketidens guldalder. En sirligt udskåret træramme med egeløv – tidens tand har gnavet lidt - med en fin manganfarvet optagelse af den gamle vandmølle, Rækker Mølle, ved Ganer Å. Møllen omtales første gang som kornmølle i 1638. I 1870erne opstod der en mindre bebyggelse omkring møllen med bl.a. mejeri, smedje og forsamlingshus og billedet her afspejler den periode, om end det er optaget o. 1900. Møllens sidste ejer hed Anders Andersen – og det må næsten være ham vi ser midt i billedet, omgivet af familie og ansatte på gården. Møllen havde været i slægtens eje i flere generationer, men i 1906 overtog et aktieselskab Rækker Mølle. Få år senere blev den motoriseret, men som stort set alle andre møller ophørte driften efterhånden. Møllegården blev overtaget af en selvejende institution i 1992.

Der må have været utroligt smukt på ejendommen. Af den lokale rødler har man brændt mursten, de fik en smuk mørk, rød farve. Af dem byggede man sine grundmurede gårde, for der var sparsomt med træ til bindingsværk i Vestjylland. Tækket med strå uden rygningstræer falder bygningerne naturligt ind i landskabet. Det er næsten kun de hvidmalede vinduer der fortæller om et liv i husene.

Fotografen kom, som vi ser af signaturen på billedet, fra Ringkøbing. Han hed Laust Lauritz Petersen Lind og var født i Hou ved Lemvig i 1848. Hans mor var ifølge en folketælling fra 1860 separeret vaskekone, så hans baggrund har formentlig ikke været den nemmeste. Han begyndte som fotograf o. 1879 i Hjørring, var i Lemvig ca. 1880-1885, og i 1880 omtales han i en folketælling som fotograf og han boede da sammen med sin 70årige mor, der omtales som fraskilt ”hårarbejderske”, dvs. at hun har forfærdiget hårsmykker af langt kvindehår, som hun har opkøbt. Endelig synes han at have fået sit virke som fotograf i Ringkøbing fra 1885.
 
Hvordan er sådan et billede havnet i København, hvor det er fundet? Tja, de siger på Rækker Mølle, at der var en mand der fik et billede med sig som hang på gården da han tog til København for at arbejde - og det er vel dette?

Kilder: Bjørn Ochsner, Fotografier i og fra Danmark til og med år 1920 www.bornholmphoto.dk/bo1920.asp
Danske Møller gennem Tiderne, 1934 og folketællinger for Ringkøbing Amt.
Læs mere om møllen på:
www.rkmolle.dk/13155-1_Historien

AVK Sidst opdateret d.6. december 2011

   

WEB123 Content Management System ©