Flid i haverne
Når Aase Møllgaard fotograferede svenskehusene på Sveasvej, skyldes det nok, at familien havde fået en kolonihavegrund på den modsatte side af Byledsvej, på trekanten mellem jernbanesporet og Byåen, som i dag er udbygget med parcelhuse. Hun har foreviget sin far og en nabo, der er på havearbejde i habit, slips og hat samt nypudsede sko. Man skulle tro de havde klædt sig pænt på af hensyn til fotografen – men sådan var det vel næppe?
Det må endnu være tidligt på sommeren, måske i juni måned, løg, bønner og hvad der ellers er, ser ud til at komme godt.
I baggrunden ser man svenskehusene og nærmest to af de bungalower, der stadig ligger ud til Byledsgade.
AVK Sidst opdateret d.6. december 2011
|