Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kollegaen
Kontakt
Bornholm
Aktiviteter
Allinge
Anden Verdenskrig
Familien Mølgaards album
Ægteparret Mølgaard
Familien og deres hus
Margarinefabrikken
Luftskibet
Rønne Hovedbanegård
Fattiggården brænder
Familien i Amerika
På tur på Bornholm
Den katolske skole
Amatørfotograf
Hjemmet i Vesterport
Mor rejser med tog
Død i koncentrationslejr
Bombardement og genopbygning
Lille Torv
Svenskehusene
Havefolk
Toguheld
Skrædderstilling
Med skinnebus
To damer på tur
På cykeltur
Telefoncentral og telefondamer
Tre gratier
Hotel Jomfrubjerget
Svaneke
Gudhjem
Christiansø
Helligdommen og Christian 4
Tejn Havn
Hammerhavnen
Kiosk i Vang
Rønne Havn
Dampskibsselskabet 1866
Gallionsfigurer
Fiskerlejer
Hasle
Hoteller
Kirker
Nexø
Personalia
På landet
Rønne
Skoler
Svensk indvandring til Bornholm
Søfart
Danmark
Europa
Nordamerika
Sydamerika
Afrika
Asien
Australien Oceanien



Kjeld Frederiksen
 
 
At der var krig på Bornholm mellem 1940 og 1946 gik ikke upåagtet hen over et album som Aase Møllgaards. Det første man får øje på er billedet af denne mindesten for Kjeld Frederiksen, der var student fra Rønne Statsskole i 1942. Han tog aktivt del i Studenternes Efterretningstjeneste i København fra 1942, men blev arresteret af tyskerne i 1944. Han døde i koncentrationslejren i Neuengamme 21. februar 1945. Der blev opsat en mindetavle på gymnasiet og også denne mindesten ved kapellet på Rønne Kirkegård. Kjeld Frederiksen var født i 1923 og blev kun 22 år gammel. Han har været jævnaldrende med Aase Mølgaard.

Kjeld Frederiksen blev med sin baggrund i det illegale arbejde i København i sommeren 1943 ansporet til at få udgivet en Bornholms-udgave af bladet ”Studenternes Efterretningstjeneste”. Han og en anden bornholmer fik fire venner til at danne en bladgruppe i Rønne og sendte en duplikator fra København. Der blev lejet et værelse i Rønne og indsamling af materiale – det var dels oplysninger fra København, dels fra Bornholm - samt trykning af bladet gik i gang. Det gik godt – bladet blev distribueret rundt om på øen. Senere flyttede ”redaktionen” til præstegården i Nylars. I en periode arbejdede gruppen sammen en anden gruppe, der også udgav et lokalt modstandsblad, men samarbejdet varede kun kort. Redaktionen nåede at flytte adresse endnu et par gange før krigen var slut.

På stenen på Rønne Kirkegård står: ”Faldet for Danmarks Frihed stud. jur. Kjeld Frederiksen født 21.9.1923 død 21.2.1945 Konservativ Ungdom Studenternes Efterretningstjeneste”

Kilder: Jørgen Barfoed: Frihedsbevægelsen på Bornholm 1940-1946, Bornholmske Samlinger 1976. Bornholm i Krig 1940-1946, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2000.

AVK Sidst opdateret d.6. december 2011

   

WEB123 Content Management System ©