”Vilhelm Bergsøe har i sin bog ”Rom under Pius den Niende” fra 1877, skrevet om de romerske fotografer på denne måde: ”I øvrigt ere de romerske Photographier udførte med udmærket Dygtighed og tiltale med en mærkværdig Klarhed og Skarphed. Dette ligger ikke alene i Objectivernes Fortræffelighed, men ogsaa i Luftens ætherklare Reenhed, i det næsten aldrig svigtende Sollys. Morsomt er det at see den mærkværdige Hurtighed, hvormed Billedet gennem den negative Plade fæster sig paa Papiret. Just som vi staa og betragte Photographierne, kommer en lille Dreng farende ned fra et af de himmelhøje Ateliers. Han har i Haanden en lille Kasse af Træ, hvori den negative Plade er anbragt over Papiret. Aandeløs styrter han ud i Solen, sætter sig aldeles ugeneert midt paa Pladsen og holder Photographiet op mod Solen, idet han uophørligt svinger det rundt. Ingen af de forbigaaende synes at finde noget usædvanligt heri, og fem Minutter efter er Billedet fixeret.

En anden, ogsaa høist tiltalende Egenskab, er disse Photographiers uhørte Billighed. For to à tre Mark kjøber man her et Billede, som hjemme vilde koste mindst det fiirdobbelte, og for tre Scudi kan man faa et Prospect af Tempelruinerne paa Forum, halvanden Alen langt og en halv Alen høit. At dette beroer paa den uhyre Afsætning, er en Selvfølge; men der er maaske heller ikke nogen By i Verden, der har saa mange photographiske Sujetter som Rom, og hvem kan forlade den uden at føre en Samling af Mindernes Solblade hjem med sig?”