Møllernes ”barndom”

Det var vandmøllerne, oftest de små plaskemøller, og de få stubmøller som dækkede behovet for maling af korn i den sene middelalder. Den anden større vandmølletype med vertikalt vandmøllehjul, sådan som vi kender dem i dag, vandt dog mere frem; den var i middelalderen mere udbredt i andre egne af Danmark.

De to vandmølletyper forekom sideløbende, men plaskemøllerne uddøede nok helt i første halvdel af 1800tallet, hvilket bekræftes af en omtale af plaskemølerne i begyndelsen af 1800tallet.

De tidligste vindmøller var stubmøller, og det menes, at den lybske høvedsmand Schweder Ketting lod opføre den første stubmølle "Slotsmøllen" på Bornholm, dvs. i midten af 1500tallet. Sikkert er det ikke, at det var den første; men det er den først nævnte.

Blot ca. 70 år efter, i 1629, blev den gamle Stubmølle i Svaneke, Bechs Mølle, opført, og da var der allerede ca. 20 vindmøller på Bornholm. Antallet voksede til ca. 80 stubmøller i første halvdel af 1800tallet.

En ældre sindrig vindmøllekonstruktion type var horisontalmøllen. Der kendes beretninger om flere sådanne møller på Bornholm, men bedst beskrevet er den første vindmølle, som blev opført på Christiansø. Den blev bygget af en bornholmsk møllebygger i 1730erne. Den blev ikke nogen succes, kaldtes en "djævledans", og larmede voldsomt. Den kom aldrig til at fungere godt, og blev snart efter afløst af en hollandsk mølle i 1761.

Den hollandske mølle på Christiansø har været en af de tidligste hollandske møller i Danmark, og det var først ca. 30 år efter, at den første hollandske mølle blev bygget ved Rønne i 1793.

At møllerne forholdsvis let kunne flyttes er netop møllen på Christiansø et eksempel på. Den blev solgt på auktion 1856 i Rønne, og kom til at stå ved Frydenlund i Rønne, hvor den nedbrændte i 1917.

Bornholm havde mange møller i forhold til det øvrige Danmark. På Bornholm skulle man ikke søge privilegium til at opføre en mølle, som det var gældende i det øvrige land, og der var tillige en form for skattefrihed.

Møllernes udbredelse – 1800tallet

Amtmand Frederik Thaarup har i sin beskrivelse af Bornholm og Christiansø 1839 skrevet om møllerne. Der er givet så mange interessante oplysninger, at afsnittet om møllerne citeres i det følgende:

"I Henseende til Mel- og Grynmaling er Møllernes antal betydeligen voxet siden Thurah for omtrent 90 Aar siden skrev. Han anførte nemlig, at i Aaret 1749 var Antallet af Vejrmøllerne 23, og at Vandmøllerne 40, dog at de fleste af disse ikkun vare smaa, og om Sommeren ubrugelige. 1808 var antallet af Vejrmøllerne 78, nemlig ved Kjøbstæderne 19 og paa Landet 59; Vandmøllernes Antal i Alt 78.

Alle Vejrmøllerne på Landet ere, paa 2 saa kaldte hollandske nær, den ene ved Rønne, den anden ved Nexø, af den Beskaffenhed at de kunne flyttes, som jevnligen skeer. Staa de paa Ejendoms eller Kjøbstædsjord og kjøbes for det på Stedet at tjene til Næringsvej følger gjerne Vaaningshuus, og et lidet Stykke Jord eller Have med Kjøbet. Staa de på Kongens Udmark eller privat Mands grund maa Kjøberen erhverve Fæste paa Grunden.

Middelprisen paa 1ste Slags er imellem 5 til 600 Rbdl. For sidste imellem 3 til 400 Rbdl. Det har alletider været Enhver uforment at lade opføre Vand- eller Vejrmøller, uden hertil at søge Privilegium, ligesom Møllerne ikke ere skyldsatte, eller saadanne have Afgift at svare, eller Formalingens Afgift af Kornvarer, der alt er en Følge af Landets almindelige Konsumtions- og Accise-Frihed. Da Vejrmøller vare, ifølge forordning af 1. Okt. 1802, ansatte til Bygningsafgiften, blev Frihed for samme ved Kongl. Resolution af 30. Aug. 1804 bevilget.

1837 blev Møllernes Antal opgivet for Tabelverket saaledes: For Landdistrikterne i Alt 92, af hvilke de 53 vare Vejrmøller, de 39 Vandmøller. For Kjøbstæderne i Alt 36. Deraf bleve 30 drevne ved Vind, 4 ved vand, 2 ved Heste. De fleste vare ved Rønne, nemlig 11 Vejrmøller, 3 Vand- og 2 Hestemøller.

Her gives mange oplysninger, som fortæller om forholdene for mølllerne i første halvdel af 1800tallet. Det nævnes også her, at stubmøller var lette at flytte. F.eks. er Melsted Mølle flyttet to gange, senest i 2006 fra Tejn, hvortil den kom fra sin oprindelige plads, Trebene Mølle, i Årsballe.

Mølletypen, den hollandske mølle, bredte sig stærkt fra midten af 1800tallet. Præcis hvor mange hollandske møller, der har været, ved vi ikke, men optil 60 møller har der sikkert været gennem tiden.

Træ og sten

Den konstruktion, som oprindelig kom fra Holland – med hollandske møllebyggere - var en træmølle. Der byggedes dog også mange stenmøller, både her på Bornholm og i det øvrige land. Det er typisk, at mange møller på Sydbornholm blev bygget af sandsten, hvor den let kunne brydes, men mursten var dog ikke et ualmindeligt byggemateriale, men klart dyrere.

Som det eneste sted i Danmark er der fremstillet møllesten af natursten. Der kendes kun få granitsten, som ikke er særlig velegnet, men derimod var sandsten mere brugt, tidligst Balkasandsten og senere væsentligt mere udbredt Nexøsandsten fra Frederiks Sandstensbrud, åbnet 1757 nord for Nexø. Flottest var møllestenene i eet stykke, men der findes mange, som er sammensat af 2 eller 5 stykker, som blev sammenspændt med jernbånd, som på et hjul.

Automatik – teknisk snilde

De hollandske møller, også kaldet hatmøller, var bygget med svans og kludesejl, som hollændernes møller traditionelt var

Engelske opfindelser med mere automatisk krøjning, og "sejlføring" med bevægelige klapper, for at opnå en mere jævn hastighed, bredte sig efterhånden også til Bornholm. Mange møller blev ombygget fra omkring 1900. Der kunne sættes jalousivinger på en stubmølle, men selvkrøjning var ikke mulig at etablere på en stubmølle.

Fri næring - bagerier

Den fri næring i Danmark efter næringsloven 1858 betød, at der opstod små bagerier ude på landet, og det var typisk møllerne, som etablerede bagerier. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, med en stor melproduktion og handel med mel til bagere og butikker.

Dampmaskinerne blev også brugt som drivkaft til møller, og der blev bygget enkelte større dampmøller i Rønne og Nexø.

En ny formalingsmetode vandt frem i begyndelsen af 1900tallet; valsestolene med riflede stålvalser, som med forskellig hastighed og rotation malede melet. Sådanne valsestole blev installeret i de fleste møller, især hvor der også blev anskaffet motor. Navnet Valsemølle er netop betegnelsen for en mølle, som arbejder ved mange forskellige valsestole.

Rationalisering – afvikling - modernisering

Konkurrencen fra de store Valsemøller, handelsmøllerne, betød en langsom afvikling af de gamle vindmøller, som ikke kunne følge med uden større investeringer. Mange vindmøller fik et lille opsving under 2. verdenskrig, men herefter gik det stærkt ned ad bakke, og mange møller blev revet ned i årtierne efter krigen. Kun Årsdale har overlevet – kontinuerligt gennem fire generationer - som fungerende hollandsk mølle, vinden drejer stadig dens vinger, men kun på ”frihjul”, idet selve kornmalingen er ophørt – det hele står dog fuldt intakt og åbent for besøgende. Stubmøllen i Melsted er atter i fuld funktion som ”museumsmølle”, en plaskemølle er rekonstrueret på Bornholms Middelaldercenter, Egeby Stubmølle er tillige funktionsdygtig. Forhåbentlig kommer flere af de gamle møller i gang i fremtiden – de har bedst af nat dreje og fungere.