Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kontakt
Græsrødder -Foreninger
Offentlig forvaltning
Bevaringsværdige bygninger
Forsvarsanlæg
Fredede bygninger
Kirker
Kulturmiljøråd
Museumsgenstande
Ruiner
Eksempler
Industriminder
Bevaringsfonde
Nyttige links



Bevaringsværdige bygninger
 
Det er bygninger der er ”værdige” til at blive bevaret.
 
Fredede bygninger er ”bevaringsværdige” -  men ”fredede bygninger” er ikke det samme som ”bevaringsværdige bygninger”.

 

 
Hvad betyder disse begreber?


Loven:
 
Både fredede og bevarings værdige bygninger omfattes af samme lov  
 
Selve lovteksten om bevaringsværdige bygninger står i Kapitel 5, Bevaringsværdige bygninger

kan læses her . 

 

Loven giver regler for hvornår en bygning kan fredes og hvornår en bygning kan erklæres for bevaringsværdig.

 

For de fredede bygninger er der kun en værdi eller kategori : Fredet – det er mange år siden at man have en skelnen mellem Klasse A og Klasse B.

De fredede bygninger er fredet / beskyttes, både udvendig og indvendig – man skal søge om tilladelse til en hver ændring inde som ude.

 

 
 
Bevaringsværdier
 
Bevaringsværdige bygninger værdisætter man efter en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi  - værdig til fredning, eller fredet.

Der er praksis for at man skal bevare, eller passe på bygninger med bevaringsværdi 1,2,3 og 4

 

Man sætter eller ”udregner” bevaringsværdien efter et bestemt system SAVE, som er grundigere omtalt her.

 

Alle ca, 20.000 ejendomme på Bornholm – såvel i byerne som i det åbne land er blevet vurderet i 2001-2002, og for de bygninger, der ligger i byer med bevarende lokalplan skal der ansøges om nedrivning og facadeændringer – uanset bevaringsværdi.

 

I det åbne land – i landzone – og i byzoner uden bevarende lokalplan - er der i den seneste Regionkommuneplan 2006  udpeget en lang række ejendomme med bevaringsværdi 1,2 eller 3 – her gælder også samme regel om ansøgning om nedrivning eller facadeændring.

 

 

På Bornholm har man gennem mange år kendt begrebet bevaringsværdig bygning, og ved godt at der i byerne skal søges om tilladelse til facadeændringer – det er faktisk tinglyst på ejendommene, hvor der er bevarende lokalplaner.

 

Bevaringsværdien har betydning:

-        Når der søges om tilladelse til nedrivning og ændring

-        Når der søges om tilskud (det kan der for tiden kun i bevaringsfondene)

-        Om det er tilladt at bruge bly til inddækninger (spørg Teknik&Miljø)

 
 
 
FAKTABOKS
 

 
Hvor finder man oplysninger om sin ejendom – mht. bevaringsværdi.
 
– men det er noget mangelfuldt, og en bedre mulighed – eller en supplerende mulighed er Kulturarvsstyrelsens database over samtlige ejendomme i Danmark  FBB-databasen  
 
Man skal være forberedt på at Rønnes ejendomme kan være vanskelige at finde oplysninger om.
 
Vil man vide noget mere om hvad der er grundlaget for bevaringsværdierne, kan der læses mere 
i faktaboksen nedenfor.
 
 
Man skal være opmærksom på at registreringerne er foretaget i 2001-2002, og bevaringsvurderingen kan meget vel have ændret sig, hvis der er sket facadeændringer siden da. Bevaringsværdierne skulle egentlig løbende opdateres, men det bliver ikke gjort.
 
Er man usikker på om bevaringsværdien på ens ejendom er rigtig, bør man henvende sig til Teknik&Miljø.
Den oprindelige vurdering kan være fejlagtig, eller der kan være sket en teknisk fejl i forbindelse med kommunesammenlægningen.
 
 
 

 

FAKTABOKS      


Til forståelse af baggrunden for bevaringsværdier og andre ”underværdier”

 

SAVE -enkeltbygningsregistrering 2001 på Bornholm til Kulturmiljøatlas.


  • Retningslinier ved ”Værdisætning”:

 

    • Arkitektur

Der vurderes ud fra følgende hovedpunkter:

 

ü  Proportioner

ü  Facaderytme

ü  Arkitektonisk bearbejdningsgrad

ü  Form / Materiale / Funktion

 

Der vurderes ud fra husets oprindelige arkitektur, eller seneste væsentlige ændring af god kvalitet, f.eks. en klassicistisk facade på et ældre bindingsværkshus. Det kan af og være vanskeligt at vurdere, og det kan være diskutabelt at vurdere arkitekturen i et bindingsværkshus.

 

Et stort klart udformet stuehus eller udlænge, som viser kvalitet og ambition vil blive sat højt, dvs. 3-4.

Almindelige bindingsværksbygninger sættes til 5.

 

Bygmesterhuse med fine facadedekorationer, gesimser og formsten sættes til  3 – 5, oftest 4.

 

Bedre byggeskik, hvor stilen er klar og karakteristisk sættes til 4.

 

Bombehuse og svenskehuse sættes relativt højt. Svenskehuse: -Villa til 3 og bungalov til 5.

 

    • Kultur

 

Skal være repræsentant for - tages hensyn til:

 

ü  lokal byggeskik

ü  stilperioden

ü  håndværksmæssig formåen

ü  teknologisk innovation / konstruktion / materiale

ü  historisk symbolværdi

 

Der gives høj værdi for bygninger med typiske detaljer, for arkitekttegnede bygninger, for særlige og karakteristiske bygningstyper, og for bygninger af kvalitet, som har haft specielle og centrale funktioner i samfundet.

F.eks. gives der høj karakter for bygninger tegnet af ark. Mathias Bidstrup, for røgerier, for bombehuse og svenskehuse. Kirker, missionshuse, rådhuse, posthuse og lignende offentlige bygninger får desuden en høj karakter.1-3.

 

Et stort flot stuehus eller udlænge, som viser kvalitet og ambition vil blive sat højt, dvs. 3-4.

Almindelige bindingsværksbygninger sættes til 4-5.

 

Bygmesterhuse med fine facadedekorationer, gesimser og formsten sættes til3 – 4, oftest 4.

Stuehuse af grundmur i perioden ca. 1850 - 1880 med gesims og sålbænkgesims sættes til 3-4, ofte til 3, hvis det er helstøbt.

 

Særlige stuehuse i perioden 1880-1930, som udstråler ambition og måske arkitekttegnet, sættes 2-3.

 

Bedre Byggeskik, hvor stilen er klar og karakteristisk sættes til 3-4.

 

Bombehuse og svenskehuse sættes relativt højt, til 2-3 - Svenskehuse generelt til 2.

 

Funkishuse, som er ret sjældne får en relativ høj værdi, 3-4.

 

Der findes en del fine sommerhuse i perioden 1910 – 1940 – disse sættes relativt højt 2-4.

 

 

·        Miljø

Værdisætning sker efter bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder direkte op til bygningen. En meget højt vurderet arkitektonisk bygning kan godt få en lav miljøværdi, hvis den ikke harmonerer med miljøet /bygningerne.

 

  

    • Originalitet

Det afgørende er her, at bygningen ikke er så ”ødelagt”, at den nemt vil kunne ”tilbageføres”. Store omsætninger af bindingsværk, store kviste, nye større vindueshuller vil f.eks. tælle nedad. Nye døre og helrudede vinduer trækker også fra.

 

·        Tilstand

Værdisætning sker efter bygningens mere eller mindre gode tilstand i teknisk/konstruktiv henseende. Kan være vanskelig at vurdere, hvis det ikke er åbenlyst.

 

    • Bevaring

 

Udtryk for det:

 

ü  Samlede indtryk af kvalitet og tilstand

ü  Opsummering af øvrige værdier

ü  Arkitektoniske og kulturhistoriske værdier er retningsgivende.

 

Hvis bygningen er fremtrædende og vigtig i og for miljøet gives der en højere værdi, f.eks. hvis det indgår i en ”havnefront”, ved et torv eller lignende.

I et bygningskompleks som f.eks. en bondegård eller husmandsted vil værdien for udlænger til dels rette sig ind efter stuehusets værdi. F.eks. vil et stuehus til 4 ofte medvirke, at udlængerne sættes til 4, selvom deres ”egenværdi” er 5-6; men i så fald bemærkes da: ”Helhed”, ”Samlet anlæg” eller ”Miljø”.

 

Den ”magiske grænse” er mellem 4 og 5. En værdi på 4 er/kan blive afgørende for om der gives tilskud. Der skelnes også til, om bygningen ligger i et bevaringsområde med bevarende lokalplan, og om bygningen da vil være bevaringsværdig.

 

Vurderingen tager også hensyn til om en bygning ”nemt” vil kunne ”føres tilbage”, f.eks. at nye ”rigtige” vinduer, eller en dør vil kunne løfte bygningen op til et bedre niveau.

 

Bygninger med pæne træk af Bedre Byggeskik vurderes ofte relativt højt, idet disse bygninger er lidt upåagtede, men repræsenterer en god og gedigen byggeskik.

 

Især den kulturhistoriske værdi har meget ofte ”afsmittende” virkning på værdisætningen – se derfor under Kulturkistorisk værdi.

 

 

 

 

 

 

FAKTABOKS


Om bevaringsværdierne

 

Citat  fra Kulturarvsstyrelsen 

 

Bevaringsværdi

De ovennævnte fem vurderingsparametre sammenfattes til sidst i en fælles bevaringsværdi.

Vurderingen af bevaringsværdien bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Bevaringsværdien skal opfattes som en sammenfattende, konkret vurdering af de ovenstående delvurderinger. Der foretages her en afvejning af, hvilke forhold der vejer tungest og derfor bør tillægges størst vægt i den samlede bevaringsvurdering. Der er således ikke tale om et mekanisk, analytisk gennemsnit af de karakterer, man har givet i delvurderingerne. Almindeligvis vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest.

En bygning, der er en væsentlig del af et anlæg, vil ofte få den samme bevaringsværdi som de resterende bygninger i anlægget. Eksempelvis en længe i et gårdsanlæg eller en sidebygning. Ved større historiske anlæg som f.eks. et herregårdsmiljø, der består af mange enkeltbygninger med hver sin funktion, men hvor alle bygninger er med til at danne helheden, vil den enkelte bygning blive vægtet og vurderet efter sin rolle og uundværlighed i det samlede anlæg.

For hvert af de fem vurderingsparametre giver man en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, hvor 1 betegner den højeste værdi. Dvs., at karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. De enkelte værdier bør kort begrundes ud for hvert vurderingsfelt.

Kommunerne har i den hidtidige praksis ladet de bygninger, der har fået bevaringsværdierne 1-4, være dem, der skal passes på.

Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Den hænger sammen med, om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endelig om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker.

Bygningerne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.

Bevaringsværdien er udtryk for den samlede vurdering på besigtigelsestidspunktet. Når der senere sker ændringer med bygningen, vil karaktererne ændre sig, og bevaringsværdien skal muligvis korrigeres. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opgraderes.

Der bør gøres opmærksom på, at bevaringsværdien ikke har noget med brugsværdien at gøre.

 

   

WEB123 Content Management System ©