Der har i århundreder været mange vandmøller langs de bornholmske vandløb, se s.2.

Der fandtes tidligere en meget enkel form for vandmøller, de såkaldte "plaskemøller". De havde horisontalt hjul på en lodret aksel. Plaskemøllerne er forlængst gået af brug og afløst af de vandmøller, vi har bevaret idag med vertikalt hjul på en vandret aksel.

Der skelnes mellem underfaldshjul og overfaldshjul, afhængig af hvordan vandet ledes til møllen. Overfaldsmøller ligger gerne ved åer i kuperet terræn med stærkt fald, hvor vandet ledes til møllehjulets overside. De mest almindelige er underfaldsmøllerne, hvor vandstrømmen løber til undersiden af hjulet. Vandtilstrømningen kunne foregå ved opdæmning af mølledamme og stigborde for regulering af vandtilførslen til møllen; det gav en god stabil kørsel med møllen. Møllen kunne også placeres ved etablering af en møllerende; et ekstra løb på åen, hvor vandet kunne reguleres ved et stigbord og et omløb.

De små vandmøller ved gårdene var ikke ret effektive. Et gammel talemåde siger, at en bonde kunne smide en tønde korn på møllen, og gå på harejagt mens kornet blev malet.