Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kollegaen
Kontakt
Restaurering - hvad er det
Eksempler - projekter
Bygningsarkæologi
Materialer
Vinduer
At reparere kræver vilje
Forsatsrammer
Hvorfor linoliemaling
Vedligehold
Kalkning
Stråtage
Energioptimering



Introduktion


Bornholm har bevaret usædvanlig mange ældre smukke bygninger, både i byerne, i fiskerlejerne og på landet.
For flere byer og fiskerlejer er der heldigvis ”bevarende lokalplaner”, som betyder, at man ikke uden videre må skifte blandt andet de gamle sprossevinduer ud med en anden nyere type.

 

Bevaring er ikke blot at udskifte det gamle med ”noget der ligner” eller  ”i gammel stil”, det smukkeste og rigtige er at vedligeholde og reparere, så husene beholder deres præg af ægte ælde, og ikke blot bliver blanke regelrette teaterkulisser uden sjæl og ægte indhold.

 

På vores fredede museumsbygninger vedligeholder man med de materialer der passer til husene. De bliver smukkere med alderen, og holder sig sunde og gode. Men sådan kan man sandelig også behandle ”almindelige” huse, så de både kan fungere og leve.

 

Det kræver gode håndværkere med vilje, kunnen, erfaring og kreativitet, - og dem er der heldigvis mange af på Bornholm.
Hvorfor ses det så ikke på størstedelen af de gamle huse.
 
Det er byggeindustriens ”smarte” ”vedligeholdelsesfri” materialer, som presser på og stjæler billedet. Dens produkter ligner den ægte vare og siges at  kunne holde i mange år, i hvert fald i garantiperioden ud,  men de kan ikke slides, vedligeholdes og repareres. De kan kun udskiftes, - det er derfor de kaldes ”vedligeholdelsesfri” - de er nemlig "udskiftningsnødvendige"!.
 
Det er en hån mod kvalitetsbevidste husejere og håndværkere, og det ødelægger vores kulturarv.

Her på denne hjemmeside kan du læse mere om reparation af gamle vinduer, maling med linolie maling - søg blot i søgefeltet, eller gå på opdagelse i menuen "Restaurering".

 

 
Bevarende lokalplaner - og vinduer 
Vil du vide mere om regler for vinduer i de bevarende lokalplaner, kan det findes på Bornholmls Regionskommunes hjemmeside her.

Vejledning om gamle vinduer på Bormholm
På Regionskommunes hjemmeside findes en række vejledningsblade for bevaringsværdige huse.
Vedjledningsbladet for vinduer finder du her.
 

Mere information om vinduer
 
Der findes mange steder  information om vinduer på Internettet .
 
Her er et par hjememsider, hvor der er samlet meget information og links til andre hjemmesider.
 
Center for bygningsbevaring har meget om vinduer - istandsættelse, energiforhold mm. - det finder du her  - og der er meget mere om bevaring på den hjemmeside!
 
Bygningskultur Danmark har også noget om vinduer, hvordan, links til firmaer, der kan udføre istandsættelse af vinduer, og hvem der kan rådgive - også på Bornholm - gå på opdagelse i denne hjemmeside, men start med vinduerne her.
 

Nye vinduer i gamle huse

Hvordan finder du ud af hvad du skal, hvis du har besluttet dig for at udskifte de gamle vinduer til nye.
Der er mange ting at tage hensyn til .
Nedenfor er en checkliste, som kan få dig til at huske det hele. 
 
 
Først den "korte version" - og derefter den "lange version"
 

 
Den "korte version"

Nye vinduer – kvalitetskrav

 

Hvad skal tænke over, kræve og huske at  kigge efter, hvis man skal have nye vinduer ?

 

Det følgende gælder selvfølgelig vinduer af træ, og ikke med udvendige termoruder eller isoleringsruder.

 

Punkterne er opstillet i en prioritering, som jeg generelt selv foretrækker - lav  selv din egen prioritering.

 

1.  Stil, arkitektur

 

2. Dagslyskvalitet

 

3. Plads i vinduet – potteplanter – oplukkelighed

 

4. Energibesparelse – komfort (træk og kuldenedfald)

 

5. Lyddæmpning – trafikstøj.

 

6. Vinduespudsning

 

7. Holdbarhed og vedligehold

 

8. Pris – leverandør

 

 

Trækvaliteten er meget afgørende for levetid og minimale vedligehold.

 

Tro ikke på skrønen om at træet i gamle dage var bedre, og at man ikke kan få godt træ i dag.

Der er masser af godt fyrretræ, måske ikke så meget i skovene på Bornholm, men i Sverige og Pommern især.

 

Og hos de rigtige trælasthandlere kan det sagtens købes. Det ligger bare ikke klar på hylderne, med findes som regel i form af store planker, som man skærer til formålet

 

  • Det skal være ren fyrrekerne på alle udvendige dele, dvs. karmkanter ( ”falsnakker”), og selvfølgelig rammer / sprosser.
  • Årringene skal ligge mellem 60 grader og vinkelret på den udvendige overflade ( ”stående årringe” = ”spejlskåret”)
  • Kernetræet skal være tungt og harpiksholdigt ”fedt”, og ikke nødvendigvis knastfrit ( fede ”levende” knaster og træet lige omkring rådner aldrig).
  • Årringstætheden er ikke så afgørende, men derimod tyngden. Men en kombination af en jævn tæt årringsbredde 1-2 mm, og tyngde (densitet), som følge af harpiks er perfekt.
  • 12-14 % træfugt er passende til de udvendige rammer. Er det for tørt, bliver der senere problemer med udvidelse, og afhøvling af rammerne.

 

Tænk på, at du ikke kan vurdere trækvaliteten i et færdigmalet vindue – kun stole på fabrikantens garanti – og hvor længe dækker den? – dine vinduer skulle vel helst holde din levetid ud, eller lad os bare sige minimum 100 år.

 

 

Den lange version - en huskeliste til overvejelse:


Nye vinduer – kvalitetskrav

 

Hvad skal tænke over, kræve og huske at  kigge efter, hvis man skal have nye vinduer.

 

Det følgende gælder selvfølgelig vinduer af træ, og ikke med udvendige termoruder eller isoleringsruder.

 

Punkterne er opstillet i en prioritering, som jeg generelt selv foretrækker. Lav din egen prioritering, - men det er en fordel først at løbe hele checklisten igennem, inden du ændrer prioritering.

 

1.  Stil, arkitektur

q  Er de originale vinduer bevaret

o   Er det sikkert

o   Er der flere typer fra forskellige perioder

q  Er det en  total eller delvis udskiftning

q  Er det en ny tilbygning

q  Er der bestemmelser / krav, som du skal/bør overholde

q  Er du sikker på kulørerne indvendig og udvendig

 

2. Dagslyskvalitet

q  Er vinduet hvidt indvendigt.

q  Er der lodpost og  tværpost, og er der sprosser i rammerne,

q  Vil du have meget lys ind.

q  Vil du have et smukt blødt lys ind.

q  Skal/kan der være skrå lysninger i vinduet.

q  Skal der være gardiner og/eller persienner.

q  Skal der være mange potteplanter.

 

3. Plads i vinduet – potteplanter – oplukkelighed

q  Skal der stå potteplanter pynt og nips i vindueskarmen

q  Kan potteplanterne stå mellem de yderste rammer og et forsatsvindue

 

4. Energibesparelse – komfort (træk og kuldenedfald)

q  Vil du have optimal energibesparelse.

o   Er det et helårshus eller sommerhus.

o   Hvordan er den øvrige del af huset isoleret.

o   Hvordan er huset opvarmet.

o   Hvor stor del af facadearealet er vinduerne.

q  Hvordan skal forholdet være mellem energibesparelse/investering/afskrivning

q  Hvor meget betyder energibesparelsen i forhold til komfort og bekvemmelighed.

q  Er der en arbejdsplads/opholdsplads tæt ved vinduerne.

 

5. Lyddæmpning – trafikstøj.

q  Bor du tæt op ad trafikstøj, og ønsker du støjen dæmpet

q  Vil du godt fornemme naturens lyde om sommeren.

 

 

6. Vinduespudsning

q  Pudser du selv vinduer, indvendig og udvendig, og hvor ofte.

q  Hvor nemt er det at komme til vinduerne udvendig.

 

7. Holdbarhed og vedligehold

q  Hvor lang levetid skal dine vinduer have

o   Mens du ejer huset

o   Så længe lånene løber

o   I mange år efter din tid

o   Skifter du bare vinduerne  igen når de går til.

q  Er du indstillet på at passe og pleje dine vinduer med maling

q  Skal andre vedligeholde dine vinduer

o   Får du håndværkere til at gøre det

o   Skal der stillads op til vedligeholdelse med maling.

q  Tror du at der er ”vedligeholdelsesfri” vinduer.

 

8. Pris – leverandør

q  Er prisen meget afgørende, eller

q  Vurderer du pris i forhold til alle ovenstående punkter.

q  Vil du vælge et fabriksfremstillet vindue.

q  Vil du have vinduerne ”skræddersyet” med bestemte profiler.

q  Vil du selv male vinduerne

q  Vil du selv isætte vinduerne

q  Har du vurderet alle følgevirkningerne ved en udskiftning: murer, snedker og maler

q  Får du nogen til at hjælpe dig med valget og købet

o   Rådgivende arkitekt eller anden tekniker

o   Håndværksmester

o   Byggemarked

q  Har du tænkt på  kvalitetsmærkning, garanti, reklamation og service

 

 

Trækvaliteten er meget afgørende for levetid og minimale vedligehold.

 

Tro ikke på skrønen om at træet i gamle dage var bedre, og at det ikke er til af få godt træ i dag.

Der er masser af godt fyrretræ, måske ikke så meget i skovene på Bornholm, men i Sverige og Pommern især.

 

Og hos de rigtige trælasthandlere kan det sagtens købes. Det ligger bare ikke klar på hylderne, med findes som regel i form af store planker, som man skærer til formålet

 

  • Det skal være ren fyrrekerne på alle udvendige dele, dvs. karmkanter ( ”falsnakker”), og selvfølgelig rammer / sprosser.
  • Årringene skal ligge mellem 60 grader og vinkelret på den udvendige overflade ( ”stående årringe” = ”spejlskåret”)
  • Kernetræet skal være tungt og harpiksholdigt ”fedt”, og ikke nødvendigvis knastfrit ( fede ”levende” knaster og træet lige omkring rådner aldrig).
  • Årringstætheden er ikke så afgørende, men derimod tyngden. En kombination af en jævn tæt årringsbredde 1-2 mm, og tyngde (densitet), som følge af harpiks er perfekt.
  • 12-14 % træfugt er passende til de udvendige rammer. Er det for tørt, bliver der senere problemer med udvidelse, og afhøvling af rammerne.

 

Tænk på at du ikke kan vurdere trækvaliteten i et færdigmalet vindue – kun stole på fabrikantens garanti – og hvor længe dækker den? – dine vinduer skulle vel helst holde din levetid ud, eller lad os bare sige minimum 100 år.

 

 

 

Hvor skal der være kernetræ, og hvordan skal det vende. Kernetræ ses selvfølgelig i nye vinduer, men det vender tit forkert. Læg mærke til hvor, hvordan og hvor meget fyrretræ svinder og revner.

”Spejlskåret” / ”stående årringe” er udtryk for træets opskæringsmåde. Det vigtige er, at årringe står i en vinkel mellem 60 og 90 grader i forhold til den udvendige overflade.
Træet revner ikke langs med årringene, men på tværs af dem, i ”marvstrålernes” retning. Marvstrålerne ligger som en hel vifte af radier med marven som centrum.
 I de indvendige koblede rammer og karmdele er fyrrekerne ikke så vigtig, med dog fordelagtig.

Sidst opdateret d.29. december 2011

   

WEB123 Content Management System ©