Forsiden
Restaurering
Kulturarv
Ypnasted
Bøndergårde
Møller
Foto
Fotohistorier
Bøger
Arkitektfirmaet
Butik
Kollegaen
Kontakt
Knudsker
Nyker
Nylars
Vestermarie
Klemensker
Rutsker
Allinge og Sandvig Landdistrikt
Olsker
Østerlars
Østermarie
Ibsker
Bodilsker
Poulsker
Pedersker
Aaker
Ukendte gårde



Bemærk!

Der er oprettet en ny hjemmeside med bøndergårde på Bornholm.

Se hjemmesiden: http://bornholmskebondegaarde.weebly.com/



Der har været knap 1000 gårde på Bornholm


Under dette punkt er det vores ambition efterhånden at få indsamlet informationer om de bornholmske bøndergårde, det være sig tegninger, kort, fotografier, beretninger, personalia, undersøgelse etc. Det vil naturligvis være en lang proces, som i princippet aldrig vil blive færdig. Har du materiale, som du mener hører til i denne sammenhæng, vil vi meget gerne høre fra dig. Også hvis du har kommentarer, korrektioner etc.

Kort over Bornholm ca. 1850. Lith. Anst. Ved F. E. Feller in Berlin.
 
Arkitekt H. Zangenberg fra Nationalmuseet undersøgte de danske bøndergårde i 1920erne og nåede også til Bornholm. Han registrerede og fotograferede og hans resultat blev publiceret i Turistforeningens Aarbog 1926. ”Gamle bornholmske Landbygninger” hed artiklen.

Han benyttede kun et begrænset udvalg af sine mange billeder i årbogen. Resten kan man se i Bondegårdsundersøgelserne på Nationalmuseet. En vældig kilde til den bornholmske gårds bygningshistorie. Materialet blev benyttet af bl.a. H.H. Engquist i 1940erne og P. Michelsen i 1960erne, samt af Niels-Holger Larsen i 1970erne i forbindelse med en gennemgang af de gårde, som bl.a. Zangenberg tidligere havde besøgt.

I Bornholms Museums bondegårdsarkiv vil man kunne finde utallige oplysninger om flere hundreder af de gamle bornholmske gårde. Foruden undersøgelser er der billeder, både fra 1970erne og tidligere. Desuden er der samlet en skat af fine ældre billeder af bøndergårdene.

Resultatet af Bornholms Museums bondegårdsundersøgelser blev bogen: ”Bornholmsk byggeskik på Landet” af Niels-Holger Larsen, 1983 – samt etableringen af Melstedgård i Østerlars som landbrugsmuseum.

NBU (Nationalmuseets Bondegårds Undersøgelser) er Nationalmuseets registrering af bondegårde og -huse fra før 1850, systematisk udført af museets egne forskere i perioden 1944-60. Hertil kommer en del ældre materiale indsamlet af bl.a. R. Mejborg og H. Zangenberg. I arkivet, der er opstillet i topografisk orden, findes beskrivelser, fotografier, skitser og evt. opmålinger.
Kortet giver - med navnene på kirkerne - et overblik over beliggenheden af øens sogne, som alle ligger som i en krans omkring Almindingen og alle med adgang til kysten. Under hvert sogn er der en fortegnelse over det enkelte sogns gårde og deres gårdenumre. Listen er hentet i "Bornholmske Gaardnavne" af Olaf Hansen. Udgivet 1966 af Bornholms Historiske Samfund.

AVK Sidst opdateret d.22. oktober 2012

   

WEB123 Content Management System ©