En finurlig Kulturarv, med bornholmsk fingeraftryk
”Denne Bog tilhører mig med rette, derfor bør der ingen mod mig om den trætte, L:Bidstrup.”
Således skrev Lars Bidstrup, bonde og bogsamler på Tornegård, 3. vornedegård i Bodilsker, i en af sine mange bøger. Bidstrup var født i Rønne i 1802 og døde på Tornegård i 1869. I 2004 viste Bornholms Museum en lille udstilling med nogle bøger fra Lars Bidstrups relativt store bogsamling. Bøgerne var fisket op af en container. Tanken var at vise, hvad en ”lærd” bonde interesserede sig for, hvad man læste i – med al respekt - en af Danmarks fjerne afkroge. 1541 nummererede bøger havde Lars Bidstrup i sit bibliotek, samlingen omhyggeligt nedtegnet i et endnu bevaret hæfte. En stor del af bøgerne er på Bornholms Museum – læs om historien her i en pdf.
Når man på en tur til København, og på besøg i et af de få endnu eksisterende bogantikvariater tilfældigvis støder på endnu en af Lars Bidstrups bøger, så kan man godt blive ”lidt blød i knæene”! I hvert fald kom bogen med til Bornholm, ikke fordi hans samling på museet nødvendigvis skal være komplet, men fordi det på en måde er som endnu en hilsen fra denne usædvanlige bogsamler på Tornegård.
Og så er det ”Kulturarv” på forskellig måde: Det er første årgang, 1862, af ”Dansk Folkelæsning, Et illustreret Maanedsskrift for alle=Stænder”. Det udkom i årene fra 1862 til 1869 på de to xylografer, Kittendorff & Aagaards forlag. I månedlige hefter på ”4 sekstenspaltede Ark”, og indeholdende ”illustrerede romaner…, rejsebeskrivelser, historiske begivenheder, … opfindelser, mm …”. På forsiden har bogsamleren skrevet sit navn og katalognr. 963. Den gule anemone havde gemt sig i bogen – måske en hilsen fra Bodilsker?
Et xylografi er et træsnit af endetræ. Her et eksempel fra bogen og en artikel om ”Indianerne i Nordamerika”.
Det som også gjorde Lars Bidstrups bogsamling til noget særligt var, at han havde indbundet alle sine bøger selv. Købt dem billigt i ark som her og indbundet dem med hvad han nu havde for hånden. Bogen er heftet og forsynet med stift papbind, beklædt med grønligt buntpapir og forsynet med lærredsryg. På omslagets inderside har Lars Bidstrup anbragt rester af nogle af datidens tapeter. Her ses to tapeter, det ene har en hvid dekoration på grå bund. Det andet er et hvidt tapet med et sart, rødligt bloktryk. Overfladerne på de to tapeter er ens. Man var netop så småt begyndt at tapetsere sine bedste stuer på de bornholmske gårde i 1860erne. Man brugte overtapeter og undertapeter. Undertapetet kunne fx som her illudere en slags ”stensokkel”, overtapetet, adskilt af en profileret liste, kunne være lettere, fx med blomsterdekorationer og lign. Det er valsetrykte tapeter i baner. Den grå – hvide, som illuderes kvadre, kakler eller fliser er trykt med en valse – hvid – på et grå papir. ( Tapetvalser fremstilles stadig - i Svaneke!)
Denne stil kendes flere steder fra – Den kan ses på Landbrugsmuseet Melstedgård, og i Karnaphuset, Østergade 2 i Rønne, blev der fundet lignende tapeter. De var en importvare, som kendes fra datidens avisannoncer.
Så – der er mere kulturarv i bogen, end blot dens tekst - kulturarv kan være ganske meget – efter vores overbevisning!
Sidst opdateret d.17. februar 2012
avk /nhl/ 11.3.2011 |
